Opdateringsfrekvens
Mange private har sikkert hvad man kunne kalde en "tid / huske"
backup. En backup som kun bliver opdateret når vi har tid eller når
vi husker at opdatere den.
Problemet er at værdien af din backup er meget afhængig af hvor
gammel den er. Dette skyldes at en backup kun kan gendanne filer
som fandtes på computeren da den sidst blev opdateret. Gendanner
du dit system ud fra en gammel backup vil du derfor mangle nyere
filer. Selv om det er bedre at have en gammel backup end ingen
backup, så er det f.eks. ikke specielt rart at have mindst de
sidste 6 måneders arbejde.
En absolut grundregel for alle med en backup burde derfor være at
bestemme sig for en opdateringsfrekvens. Altså fastsætte om din
backup skal opdateres f.eks. daglig eller ugentligt. Selve om
opdateringsfrekvensen har indflydelse på værdien af din backup, så
er det vigtigste faktisk ikke selve frekvensen med derimod at den
bliver overholdt. Problemet er at hvis den valgte opdateringsfrekvens
ikke bliver overholdt, så er den reelt ikke noget vær, da det så
alligevel er tilfældig hvornår din backup sidst er opdateret.
Hvilken opdateringsfrekvens du skal vælge er et lidt komplekst
spørgsmål at svare på. Generelt kan det siges at jo oftere din
backup bliver opdateret, jo nyere filer vil du også kunne gendanne.
Så en generel regel kunne være at lave en opdatering så ofte som
muligt. Denne regel er sådan set god nok når din backup skal sikre
dig imod harddiskfejl og brand. Men hvis du ved en fejl har slettet
en fil som skal genskabes, så er billedet omvendt. Hvis din backup
er alt for ny så kan den gamle fil nemlig også være forsvundet fra
din backup. Det samme er tilfældet med ransomware og virus. Har de
ændret i dine filer inden sidste gang du opdaterede din backup, så
hjælper din backup dig altså heller ikke. Det er gælder dermed om
at vælge en balanceret opdateringsfrekvens.
En sidste ting at være opmærksom på er at du skal passe på ikke at
vælge en for optimistisk opdateringsfrekvens. Problemet er at
vælger du f.eks. en daglig opdateringsfrekvens så er der en risiko
for at du bliver træt af at opdatere din backup. Sker dette så
begynder du sikkert at ignorer at lave opdateringer, og til sidste
glemmer du helt at opdatere din backup. Problemet er så at du først
opdager at du ikke har opdateret din backup den dag du skal bruge
den, og så kan den efterhånden være blevet gammel. Det kan derfor
være en god ide at vælge en lidt mindre krævende
opdateringsfrekvens. Du skal samtidig også huske på at det er meget
sjældent du har brug for din backup, og i de situationer hvor du
skal bruge den, så er det måske i orden at mindste en uges arbejde
hvis bare alle andre filer er der.
Du kan læse mere om sikkerhedskopiering på vores
sikkerhedskopieringsside eller om
Excovery backupløsningen på produktsiden.